Vent venligst ...


Loading...

Installation i Joomla

Fakturamodul til Joomla

ePay har lavet et gratis modul til betaling af fakturaer gennem Joomla. Med dette modul kan dine kunder nemt betale deres fakturaer online gennem din hjemmeside.

Det er hurtigt at komme i gang med modulet. Du skal bare hente modulet og følge guidens 4 trin, så er du klar til at modtage online fakturabetalinger.
Bemærk

Dette er en guide til ePays fakturamodul til Joomla. Hvis du leder efter vores betalingsmodul til VirtueMart, kan du finde det her: www.virtuemart.dk

1. Lav en ePay-konto

For at du kan prøve modulet, skal du have en testkonto ved ePay. Testkontoen er gratis, og den tager kun få minutter at lave. Bagefter får du et testforretningsnummer, som skal bruges til at lave testbetalinger. 

Få din gratis testkonto

I kommentarfeltet på trin 2 skal du anføre, at du vil have en testkonto. Du kan så se bort fra alle priser.

Når du er færdig med at teste modulet og er klar til at modtage rigtige betalinger, kan vi opgradere din testkonto til en produktionskonto. Så behøver du nemlig ikke oprette en ny konto til den tid.

2. Installer ePays fakturamodul i Joomla

OBS! Inden du installerer modulet, skal du tage backup af dit eksisterende website!

Start med at hente modulet her (Joomla 3.x). Hvis du bruger en version af Joomla, der er ældre end 3.x, skal du hente vores tidligere modul her.

Log ind på din administration her: http://dinurl/administrator

Gå til menuen Extensions -> Extension Manager (se billede 1).

Vælg den pakkede fil, du lige har hentet ned, ved ”Upload Package File”, og klik på ’Upload & Install’ (se billede 2).

Nu er ePays fakturamodul installeret, og du kan tilgå det fra menuen Components -> ePay Payment Solutions.

3. Aktiver ePays fakturamodul i Joomla

Fakturamodulet er installeret og skal aktiveres, inden du kan bruge det.

Gå til Components -> ePay Payment Solutions.

Tryk på knappen ’Options’ ('Parameters' i ældre versioner) for at redigere opsætningen af modulet. 

Angiv dit forretningsnummer i feltet ”Merchant number”. Du har fået dit forretningsnummer af ePay, og det er enten et test- eller produktionsforretningsnummer.

Tryk på knappen ’Save’ i toppen af siden for at gemme indstillingerne. 

Gå til Menus -> Main Menu, og klik på ’New’ i venstre hjørne.

Vælg ePay Payment Solutions under “Select Menu Item Type”.

Angiv en titel (f.eks. ePay), og tryk på ’Save’ oppe i venstre hjørne.

4. Test fakturamodulet

Du kan nu teste, om fakturamodulet virker korrekt.

Start med at gå til forsiden af din Joomla-installation, og vælg der det tidligere oprettede menupunkt. 

Udfyld felterne, og tryk på ’Til betaling’.

Nu åbner ePays betalingsvindue. Du kan selv tilføje eget logo og virksomhedsoplysninger i toppen af vinduet. Det gør du fra din ePay-administration under Indstillinger -> Betalingsvinduet.

Kunden kan vælge mellem alle de betalingsformer, som du har koblet på din konto ved ePay. Når kunden har gennemført sin betaling (og lukket betalingsvinduet), bliver kunden sendt til en bekræftelsesside.
 
Når betalingen er godkendt, vises en beskræftelsesside.
Fork me on GitHub